Anbefalinger

Jeg har afholdt kurser i Lightroom Classic og Photoshop. Anbefalingerne du ser her stammer fra kurset Lightroom for begyndere og fra mit Photoshopkursus Fotomanipulation for begyndere.

Hej Thomas

Som du ved, så var jeg ganske skeptisk da jeg startede på kursus. Jeg havde prøvet Lightroom et par gange tidligere for nogle år siden, og syntes dengang ikke rigtig at det gav mig noget brugbart, da jeg hver gang alligevel endte over i Photoshop for at lave efterredigeringer.

Men hold da op, hvor har Lightroom udviklet sig siden mit sidste bekendskab. Og det sammen med din meget behagelige og rolige måde at få os – og ihvertfald mig – igennem materialet, gjorde at jeg idag er blevet “frelst”, eller nok mere rigtigt sagt, omvendt, så jeg ikke længere kan undvære Lightroom til at efterredigere mine billeder.

Dine fornuftige rækkefølge af gennemgang af de forskellige paneler og værktøjer, som du gjorde på en rolig måde med plads til at stille spørgsmål og også tid og plads til at snakke om andre off-topic ting, har gjort, at jeg ikke kan andet end at anbefale dig og dit kursus på det kraftigste 🙂

Med håbet om at “fange” dig igen på et senere tidspunkt/andet kursus

Bent

Lightroom for begyndere

Jeg har netop afsluttet et Photoshop-kursus med Thomas, og jeg kan kun sige én ting: wow! Kurset er velegnet til både nybegyndere og let øvede, og jeg gik derfra med langt mere i værktøjskassen, end jeg havde turdet håbe på.

Thomas er en dygtig og passioneret underviser, der både forstår sit håndværk til fingerspidserne og samtidig har en sjælden evne til at formidle det på pædagogisk og tålmodig vis. Uanset om du sidder fast i lag, masker eller transformationsværktøjer, møder han dig med ro og nysgerrighed – og sikrer, at du forstår, hvorfor tingene virker, som de gør.

Undervisningen er meget struktureret, og kombinationen af hands-on opgaver, grundige forklaringer og det solide kursusmateriale gør, at man hele tiden bygger ovenpå sin viden på en overskuelig og meningsfuld måde.

Det er tydeligt, at Thomas er en ildsjæl – han brænder ikke bare for Photoshop, men også for at hjælpe andre med at lære det. Jeg følte mig tryg hele vejen igennem og gik fra hver undervisningsgang med fornyet selvtillid og motivation.

Thomas har mine allervarmeste anbefalinger – uanset forudgående niveau.

Lisa

Fotomanipulation for begyndere

Jeg kan på det varmeste anbefale Thomas’ Lightroom kursus!
Hans undervisning er superstruktureret, pædagogisk og samtidig utroligt inspirerende – man kan virkelig mærke, at han brænder for at gøre komplekse værktøjer tilgængelige og sjove at arbejde med.

Der var desværre nogle enkelte lektioner, som jeg ikke havde mulighed for at deltage til, men Thomas sørgede for, at jeg kunne følge med via grundige opsummeringer og materiale – virkelig over and above!

Jeg har deltaget på både Photoshop- og Lightroom-kurserne, som Thomas underviser i, og begge har givet mig en markant bedre forståelse af værktøjerne og deres muligheder. Thomas skaber en læringsoplevelse, hvor man virkelig forstår sammenhængene – det er effektivt, engagerende og utroligt motiverende. Jeg kan på det varmeste anbefale hans kurser!

Lisa

Lightroom for begyndere

Du har leveret fra første dag og jeg har hele tiden kunne få ny viden. Du har formået at se på hver enkelt kursist og hjælpe ud fra vores erfaringer ift til lightroom classic. Din detaljerede gennemgang af hvad lightroom kan gav mig en ny stor viden som jeg nu kan bruge tid på at fordybe mig i. Det har være gode og lærerige timer i behageligt selskab. De bedste anbefalinger herfra.

Susanne

Lightroom for begyndere

Tak til Thomas for hans kursus i Lightroom Classic, som jeg har deltaget i foråret 2026. Kurset er fremragende og kan varmt anbefales.

Thomas er en dygtig og behagelig underviser. Han møder velforberedt op med en fast plan for det, som skal gennemgås. Han opfordrer til, at bruge egne fotos til øvelserne, men har man ikke det, kan man benytte fotos fra filer, som er sendt ud i forvejen. Han svarer beredvilligt og godt på alle spørgsmål – og de meget få gange, hvor han ikke kan svare præcist, får vi det at vide. Efter en kursusdag modtager vi efter et par dage en mail med links til internettet, hvor samme emner behandles, klassisk i et hæsblæsende tempo. Nu gør tempoet imidlertid ikke noget. Man kan følge med, fordi man har en forhåndsviden fra kurset. Det synes jeg er genialt.

Jeg kom uden forhåndsviden ud over mislykkede forsøg på at komme i gang med programmet.

Nu er jeg beredt til at kunne udforske Lightroom Classic’s mange muligheder.

Jørgen

Lightroom for begyndere

Jeg synes det var nogle virkelige gode timer, som har givet mig et grundigt helhedsblik i Lightroom, og de mange ting den kan bruges til.

For mig underviste du i en god og rolig tempo, hvor der var tid og plads til lige at lege lidt med de ting du viste os, og tid til at få lidt feedback og forslag fra dig. Det var også dejligt både at kunne lege med sin egne billeder, men også at have nogle billeder som vi alle kunne arbejde på, mens du viste os hvordan.

Jeg synes også at du var virkelig god til at få alle med. Jeg tror aldrig jeg har været til et flerdags FOF/AOF kursus før, hvor der slet ikke har været nogle frafald 🙂

For mig er dit kursus et absolut must for alle som ønsker at kom i gang med, eller blive bedre til Lightroom. De videoer som jeg har fundet på nettet viser kun det “sjove”, altså redigeringsdelen, og selv disse går så hurtigt at det er nærmest ikke til at følge med 🙂

Dit kursus har givet mig et rigtigt godt fundament, og en forståelse på hvad Lightroom kan bruges til, så nu føler jeg mig klar til at udforske det endnu mere. Tusind tak for det!

Tak for denne gang, og mon ikke vi ses igen til en Photoshop kursus 🙂

Susan

Lightroom for begyndere

Ligesom med dit kursus i Lightroom, var dit Photoshop kursus lige det jeg havde brug for, for at komme i gang med at bruge værktøjet. Det er jo ikke helt så brugervenligt 🙂

Inden dette kursus, havde jeg ingen erfaringer med Photoshop, men med din tålmodige og pædagogiske undervisningsstil, er jeg kommet godt i gang, og selvom jeg er langt fra 100m mester, forstår jeg nu de grundlæggende principper i værktøjet, og har en bedre idé om hvad Photoshop kan… og det er næsten alt hvad man kan forestille sig!

Opgaverne var sjove og velbeskrevet, og da de byggede stille og roligt på det som vi gennemgik/arbejdede med i de forrige lektioner, kunne jeg mærke hver gang at tingene blev en lille smule nemmere.

Det var dejligt at der var altid noget ekstra i din “lidt af hvert” mappe, som er med i undervisningsmaterialet. Blev jeg hurtigt færdig med dagens opgaver, kunne jeg prøve mig frem og udfordre mig selv med noget lidt mere udfordrende, og her var det dejligt at have dig lige ved hånden, klar til at hjælpe hvis jeg pludselig sad fast i noget.

Jeg synes selv at jeg fik mest ude af lektionerne, de uger hvor jeg havde tid til at øve i mellemtiden, men selv de uger hvor jeg ikke nåede at øve, kunne jeg godt følge med.

Tak Thomas, for nogle rigtige gode aftener med Photoshop!

De bedste hilsner

Susan

Fotomanipulation for begyndere

Hej Thomas,

Jeg vil gerne sige tak for et super inspirerende kursus. Inden jeg tilmeldte mig “Lightroom – den professionelle foto-værktøjskasse”, syntes jeg selv, at jeg allerede havde et godt kendskab til Lightroom. Jeg var derfor spændt på, hvor meget jeg ville få ud af kurset. Det viste sig, at jeg fik lært en masse ting som jeg ikke kendte i forvejen

Kurset var logisk opbygget og understøttet af meget brugbart kursusmateriale. Vi fik adgang til både vejledninger og fotos, som vi kunne øve os på. Det gjorde det lettere at følge med og arbejde hands-on med de forskellige funktioner i Lightroom.

Thomas gennemgik de forskellige moduler i Lightroom på en inspirerende og entusiastisk måde. Efter hver lektion modtog vi en opsummerende mail, hvor dagens indhold blev gennemgået, og der var links til relevante YouTube-videoer. Dette var en stor hjælp til at fastholde og uddybe det, vi havde lært.

Det var desuden rigtig rart at være sammen med andre fotoentusiaster, hvilket bidrog til en god stemning og inspirerende erfaringsudveksling under kurset.

Endnu en gang tak for et inspirerende og lærerigt kursus.

Mogens

Lihtroom for begyndere

Lightroom kursus hos Thomas kan jeg kun anbefale, man kommer virkelig rundt om det hele, og Thomas er forberedt til fingerspidserne så tiden løber afsted.

Erik

Lightroom for begyndere

Jeg kan på det varmeste anbefale Thomas Hansen som underviser i Lightroom Classic. Thomas har stor viden om programmet og hvilke muligheder det giver. Han tilrettelagde undervisningen med logisk progression der gjorde det nemt at tilegne sig programmet. Thomas underviste meget pædagogisk og tålmodigt og evnede at undervise både dem der hurtigt tilegnede sig programmet og andre der var lidt langsommere. Thomas havde mange egne billeder med der hjalp på forståelse af teknikkerne og gav masser af gode råd der kunne anvendes direkte. Vi kunne mærke at Thomas også kendte Photoshop godt og brugte også sin viden derfra i undervisningen. Han kunne undervise i både brugere med PC og Mac’s. 

Søren

Lightroom for begyndere

Kære Thomas,

Tak for materiale – Jeg har hentet det, og kommer til at lave det som selvstudie, da jeg ikke kan deltage i modul 6; det er nu heller ikke noget problem med hjælp fra de meget udførlige vejledninger, du producerer – De er meget imponerende, og fungerer særdeles fint som både direkte anvisninger på de konkrete opgaver, men måske endnu vigtigere som skabeloner for andre tilsvarende opgaver: Det gælder netop om at kunne identificere opgaven og mønstret.

Som jeg forstår det, er modul 6 (i morgen) det sidste i rækken? Og som sådan er det vel på sin plads at give dig en velfortjent ros for både indhold og din dedikation på at skabe materiale. Det har været en stor fornøjelse at deltage i din undervisning, og – som allerede italesat: Imponerende materiale og forberedelse, du skaber.

Godt kursus i morgen, go’ sommer og tak for denne gang! Håber vi ses igen.

Thomas

Fotomanipulation for begyndere

Tak til Thomas for et rigtig godt kursus i Lightroom Classic. Han underviste med et meget stort engagement og svarede beredvilligt på alle mine mange spørgsmål. Jeg fik rigtig meget med mig – og jeg kan varmt anbefale hans kurser.

Agnes

Lightroom for begyndere

Hej Thomas

I bund og grund er der kun én ting som jeg er lidt utilfreds med, og det er, at der ikke er et kursus mere i rækken 🙂

Jeg har 100% fundet dette kursus super interessant, tempoet var lige i øjet og de forskellige opgaver var udfordrende og sjove at lave. Jeg er meget imponeret over detaljegraden af det materiale som du har lavet, og det vil være super nemt at gentage og lave tilsvarende billeder med dit materiale ved hånden.

Jeg vil mægtig gerne komme med en masse konstruktive ideer eller forslag til ændringer, men jeg har virkelig ingen. Jeg synes det hele var perfekt og lige præcis hvordan et begynder kursus skal være.

Mange tak for et par spændende og lærerige uger.

Kasper

Fotomanipulation for begyndere

Jeg må indrømme at jeg gennem årene har brugt Photoshop sådan lidt tilfældigt og til husbehov med små fif som jeg har lært af kolleger kombineret med Youtube videoklip om særlige funktioner. Et program som Photoshop er komplekst sammensat og har man ikke den grundlæggende forståelse for programmets arbejdsgange og metoder, er det svært at blive rigtig herre over de mange muligheder, da man ikke ved hvor man skal lede for at få løst et konkret problem.

På kurset hos Thomas fik jeg styr på de basale arbejdsgange som, fx. arbejde med lag, smart objects, masker, blending modes og grundlæggende manipulation af lys og skygge. Thomas er en dygtig og tålmodig formidler, der i sin undervisning tager højde for at vi både kan sidde med engelske og danske versioner og at der er forskel mellem mac / pc genvejstaster. Øvelserne er enkle og trin for trin kommer man gennem en bred palet af programmets mange funktioner uden at miste overblikket. Det har været sjovt at “lege” med billeder på en ny måde. Jeg kan varmt anbefale kurset, der henvender sig både til begyndere og øvede.

Asger

Fotomanipulation for begyndere

Hej Thomas

Tusind tak for et supergodt kursus, som jeg virkelig lærte meget af. Jeg synes, du er en fremragende lærer med et højt fagligt niveau, som er tålmodig, når man for 10. gang spørger om det samme, og altid i godt humør. Hver uge inden kurset fik jeg adgang til kursus-materialet, så man kunne downloade det og evt. lige kigge det igennem inden undervisningen. Det kunne jeg virkelig godt lide, og generelt synes jeg, at undervisningsmaterialet er af en meget høj standard. Så alt i alt, Thomas, et supergodt kursus, og igen, tusind tak for det.

Ib

Fotomanipulation for begyndere

Thomas er et dybt behageligt menneske og en knaldgod lærer. Du lægger hurtigt mærke til at Thomas elsker at undervise og en af hans passioner er Photoshop. Det smitter positivt af på undervisningen når Thomas ivrigt deler ud af sin viden.

Photoshop er et kæmpe program! Alligevel formår Thomas med stor entusiasme at føre os elever igennem mere end kun grundværktøjerne. Undervisningsmaterialet til kurset er helt i top og du når rigtigt langt. Skulle der være noget du ikke fik med, så er Thomas altid klar til at hjælpe – også via mail i løbet af ugen. Alle kan følge med og der findes ingen dumme spørgsmål. Så forbered dig på en spændende rejse ind i et univers, hvor vi skal få det “manipulerede og forkerte” til at se helt normalt og troværdigt ud!

Thomas! Det har været en fornøjelse!

Du får 10 ud af 10 “Flyvende hajer på cykel” fra mig 🙂

Kim

Fotomanipulation for begyndere

Kære Thomas

Mange tak for et rigtig godt kursus i Fotomanipulation i Photoshop for begyndere.

Til trods for, at jeg sikkert ikke vil gå videre med egentlig fotomanipulation, men udelukkende holde mig til klassisk fotoredigering, gav kurset mig et godt overblik i hvilke muligheder, der ligger i Photoshop – især i forhold til og som supplement til Lightroom.

Jeg har lært en masse om redigering af farvelægning, filtre, tilskæring og ikke mindst fjernelse af forstyrende billedelementer. Anvendelse af både masker og lag fik jeg et godt indblik i, og som vil kunne løfte mit kommende fotoredigeringsarbejde i både Lightroom og Photoshop til nye højder.

Undervisningsformen der vekslede mellem både skriftlige og mundtlige oplæg samt praktiske øvelser fungerede godt – suppleret med personlig anvisning og vejledning.

Med disse ord kan jeg på det varmeste anbefale dit kursus til alle, der på en kvalificeret måde vil stifte kendskab til Photoshop og alle dets muligheder.

De bedste hilsner

Preben

Fotomanipulation for begyndere

Dit kursus var virkelig godt, og kan helt klart anbefale det til alle og en hver. Derudover er du som underviser også en super personlighed 🙂

Jeg kan ikke rigtige komme på noget i forhold til hvordan du skulle forbedre kurset, da det var som sagt meget godt.

Hvis man fik et personlig certifikat efter endt kursus ville det være dejligt. Det føles i hvert fald som en form for belønning, og noget man kan kigge tilbage på og være stolt af senere hen i livet🏅🏆

Necip

Fotomanipulation for begyndere

Hej Thomas,

Tusind tak for et fantastisk kursus! Du har virkelig fået mig godt i gang med Photoshop, og det har været en fornøjelse at deltage.

Jeg nød opbygningen med både små og større øvelser. Personligt var jeg mest til de korte opgaver, men jeg kan også se værdien i de større projekter, hvor man lærer at holde struktur og organisere mapper.

Alt i alt kunne jeg ikke have ønsket mig et bedre forløb.

Din tålmodighed og evne til at få alle med om bord var guld værd. Jeg holder helt sikkert øje med om der kommer flere spændende kurser med dig.

Tak for denne gang 🙂

Sabrina

Fotomanipulation for begyndere

Hej Thomas,

Du får 5 ud af 5 herfra.

Jeg har lært en masse og har fået en meget bedre forståelse for alle de forskellige funktioner og muligheder der er photoshop og hvordan de skal bruges alt efter hvilket resultat man gerne vil have, når man skal photomanipulere sine billeder

Tajo

Fotomanipulation for begyndere

Jeg synes det var et rigtig godt kursus. Du var som sædvanlig velforberedt 🙂

Sanne

Lightroom for begyndere

Hej Thomas,

Du er en supergod og indlevende underviser, der brænder for sit fag. Jeg glæder mig allerede til næste kursus!

Christina

Fotomanipulation for begyndere

Lightrooms komplekse univers blev præsenteret på kurset på en inspirerende måde, så man fik lyst til at arbejde videre med programmet efterfølgende. Lige det jeg havde brug for.

Charlotte

Lightroom for begyndere

Hej Thomas

Tak for et super godt weekend-kursus i Lightroom gennem FOF. Jeg har erfaring i brug af softwaren, men lærte alligevel en masse. Kursusmaterialet hjalp mig med at huske det jeg lærte. Jeg vil også melde mig til dit kursus i photoshop.

Søren

Lightroom for begyndere

Lightroom kurset var super godt og kurset har givet mig lyst til at redigere mine billeder. Weekendkurset i Lightroom er godt planlagt, grundigt og der bliver skabt en hyggelig stemning hvor alle kan være med. Der er en god balance mellem både teori og øvelser. Er man nysgerrig på Lightroom vil jeg klart anbefale man tager dette kursus.

Loba

Lightroom for begyndere

Jeg var til begynder Lightroom kursus i starten af 2025. Det var virkelig sjovt, informativt og blev gennemgået i et fornuftigt tempo så alle holdt koncentrationen, samtidigt med ingen blev tabt. Thomas ved virkelig meget om Lightroom, og er god til at lærer fra sig på en inspirerende måde. Det er ikke et gratis kursus men en investering som jeg er virkelig glad for jeg lavede. 

Anne-Sophie

Lightroom for begyndere

Jeg deltog i photo shop kursus, manipulation for begyndere og mit udgangspunkt var næsten på nul, så det var med en hvis spænding jeg mødte op.

Thomas har fuldstændig styr på det, og i løbet af ingen tid, er man i gang med programmet, og man får virkelig lært noget, og når man kommer hjem og skal arbejde videre, er der et fyldestgørende kompendium med, som man kan slå op i, og få repeteret det, man har arbejdet med, så mine varmeste anbefalinger, hvis du skal lære noget om Photoshop, jeg ser frem til at skal deltage i næste kursus med Lightroom.

Erik

Fotomanipulation for begyndere

Fedt kursus!

Jeg har lige færdig gjort Lightroom for begyndere og hold da op hvor lærte jeg meget. Det var et rigtigt godt kursus og Thomas var en virkelig god underviser. Han imødekom alle spørgsmål og var han ikke lige klar over det undersøgte han det til næste gange eller med det samme. Kurset var godt struktureret som jeg ser det og faciliterede et godt læringsflow. Jeg føler mig klar til at arbejde med det på egen hånd. Jeg tager helt sikkert gerne et kursus med Thomas igen.

Tak for kurset!

Maria

Lightroom for begyndere